2024
Demens Dagene 2024
Bag Forglemmigej's arbejde, ligger en klovnefaglighed, som bygges op omkring en 1½ årig uddannelse og utallige kurser og efteruddannelser.
Når Forglemmigej klovnen er på arbejde, træder hun ind i et andet fagfelt, hvor hun møder fagpersoner med helt andre færdigheder og kompetencer, så for at sundhedsfaglighed og klovnefaglighed kan spille sammen og blive til skøn musik, deltager vi med stor glæde på Demens Dagene så ofte vi kan, og tager masse af spændende viden med os hjem.
Demens Dagene d. 2.-3. maj 2024 ❤
Foredrag og undervisning
Udover Forglemmigej's arbejde som klovne på plejehjem, underviser vi indimellem på SOSU og Sygeplejeuddannelsen. Vi holder desuden foredrag/oplæg for foreninger, fagpersonale, og andre interessegrupper omkring vores arbejde som Forglemmigejklovne.
I foredragene fortæller vi om tankerne og fagligheden bag Foreningen Forglemmigej, altsammen krydret m. anekdoter fra vores arbejde på plejehjemmene. Igennem fortællingerne bliver tilhøreren 'inviteret indenfor' i Forglemmigejklovnens verden og får en fornemmelse af på hvilken måde mennesker m. demens kan have glæde af klovnebesøg.
I januar '24 holdt vi et oplæg for Ældresagen i Århus
I februar ´24 holdt vi et foredrag i Døveforeningen i Århus
Generalforsamling
2024:
Torsdag d. 8/2-2024 kl. 16.30 - 20.30
Danske Hospitalsklovne, FOF byen, Vester Allé 8, 2.sal tv, 8000 Århus C
Tilmelding til formand Eva Just, senest d. 2/2-2024
2023
Samarbejde med Billund Kommune
I efteråret 2023 har vi haft et forløb i Billund Kommune på hhv. Grindsted Plejecenter, Vorbasse Plejecenter, Billund Plejecenter og Omme Centeret.
Forløbet har været fokuseret omkring besøg hos beboerne, og omkring faglig reflektion og inspiration til personalet.
Der blev afholdt 1 reflektions workshop for personalet på hvert plejehjem midtvejs i besøgsforløbet, bygget op omkring de erfaringer vi og personalet fik fra Forglemmigejbesøgene hos beboerne.
Forløbet var en stor succes, og vi satser på flere lignende forløb i andre kommuner i 2024
Herunder en udtalelse fra plejecenterleder på Grindsted Plejecenter: Poula Nørgaard Pedersen
"Det har været en fantastisk oplevelse. Det var dejligt at se den tilgang, som i starten måske virkede overdreven, men vi så jo, hvordan det virkede på os selv og beboerne. Klovnene kommer og er klædt ud i glade farver og sjovt tøj. Vi hører flere af beboerne udbryde et 'wauuu', når de kommer. De bryder ligesom det vante visuelle udtryk på gangene."
Plejehjemsleder Poula Nørgaard Pedersen