OM FORGLEMMIGEJ

Foreningens vedtægter

PDF-Format

Foreningens vedtægter - Download

BAGGRUND

Forglemmigej er en håndfuld klovne, der arbejder med mennesker med demens.  Klovnene arbejder enten som hospitalsklovne, som musikere eller som skuespillere/komikere.
Herudover er vi trænede i at kommunikere på de særlige præmisser der er gældende for personer med demens.

 

Klovnene arbejder med sanserne. Vi er klædt i gammeldags tøj, aftershaven dufter af Aqua Velva, og musik og sang er fra da farfar var ung. Gennem kropssprog, musik, leg, poesi og humor, opstår der fine og intense møder

Vi har som regel ikke nogen dagsorden, men improviserer ud fra den enkelte situation.

Besøgene hos beboerne kan være korte eller lange, de kan være sjove , men de kan også bare være stille og fredfyldte, hvor vi trækker vejret sammen.

Indimellem kan det give mening at være i et fællesrum sammen med flere beboere, personale og pårørende. Her kan vi lege eller synge sammen, eller måske lave en spontan fest… vi er klar!

 

Gennem vore besøg, håber vi at kunne give beboerne  følelsen af at blive set og mødt,  følelsen af fællesskab og nærvær, og hvis vi får det sjovt sammen, så har det været endnu en god dag…..

 

Klovne i ældreomsorgen, er endnu forholdsvis nyt i Danmark, mens hospitalsklovnene på børneafdelingerne er kendt for de fleste.

Enkelte hospitalsklovne har igennem de sidste ca. 10 år, prøvet kræfter indenfor ældreområdet.

Her har vi erfaret, at klovnen ofte har kunnet få smilet frem hos beboere med demens, og indimellem også har kunnet finde en brugbar vej,  i et ellers svært fremkommeligt terræn.

 

Vi har set, at klovnen med humor og sin skæve livsanskuelse, sin kunst og sin røde næse,  og ved at tage neuropædagogiske principper i brug, som i øvrigt anvendes indenfor pædagogisk arbejde generelt, ofte kan skabe en meget værdifuld kontakt til beboere med demens.

 

Dette, samt en anerkendelse af den viden der i dag på det neuropsykologiske felt, er baggrunden for etableringen af foreningen FORGLEMMIGEJ, hvor hospitalsklovne er specialtrænede til at arbejde inden for demensområdet.

 

FORGLEMMIGEJ’S klovne, har næsten alle en uddannelse som hospitalsklovn fra Danske Hospitalsklovne. Udover den et-årige uddannelse som hospitalsklovn, har klovnene gennemgået specialkurser i ’clowns in care’, undervisningsforløb af demenskoordinator, studiebesøg hos andre ’clowns in care’, samt gennemgået praktikforløb på lokalcenter/plejehjem.

 

 

ETIK

Vær tryg ved klovne fra Forglemmigej

 

Det forpligter at være medlem af Forglemmigej!

Forglemmigej har vedtaget et etisk regelsæt, som samtlige medlemmer skal følge i deres daglige virke som Forglemmigejklovn

Når du får besøg af klovne, der er medlem af Forglemmigej, kan du derfor forvente:

 

At Klovnene løbende vedligeholder og fornyer sine faglige kundskaber

-modtager undervisning i demens

-deltager i nationale/internationale klovneworkshops

-modtager supervision og faglig vejledning

 

At besøgene kun afvikles efter nærmere aftale med personalet.

-klovnene skal informeres om relevante forhold hos beboeren

-klovnene videregiver oplysninger til personalet efter endt besøg, hvis det skønnes relevant.

 

Tavshedspligten overholdes

-ikke tager fotos/film , med mindre der er givet tilladelse

-at beboernes identitet sløres, hvis der udføres skriftlig dokumentation efter besøgene

 

 

SAMARBEJDS PARTNERE

Stor tak til vore sponsorer

 

Aarhus Y’s Men International, Club Marselisborg,  i anledning af 50-års jubilæet, 2014

Aarhus Y’s Men’s , Sct. Clemens senior 2014

 

Foreningen modtager ikke offentlige tilskud, og hilser derfor enhver donation velkommen.

 

Samarbejdspartnere

Danske Hospitalsklovne

Demens Hjørnet Aarhus

Klokkeklovenene Norge

Hearts & Minds Scotland

 

Betingelsesløs kærlighed

 

I dette øjeblik er jeg her for dig

Parat, sansende, ydmyg og åben

Måske har du glemt det

Hvordan det føles

At blive set og være elsket

Ikke som den du var

Eller den du bliver

Jeg ser dig som den du er

Lige her i dette øjeblik

Jeg ser dig

Jeg synes du er et ganske særligt menneske

Derfor har jeg taget en lille ting med til dig:

”Betingelsesløs (klovne)kærlighed pakket ind i cellofan”...

 

Karin Kjeldgaard, hospitalsklovn

 

KONTAKT

 

STØTTEMEDLEMSKAB

 

For 350 kr. årligt kan du blive støttemedlem af Forglemmigej.

Klik her for mere info.

Hjemmesidens grafiske indhold er designet og lavet af følgende  -  Laurits Rytter Hansen  -  Marta Cabayo -  Ina Marie Graneberg

Vi kan kontaktes på følgende

Email: Piacisko@hotmail.com